Nyhedsbrev fra borgmester og kommunaldirektør
     
Borgmester Alfred Brunsgaard
Det går den rigtige vej med erhvervsklimaet i Skive Kommune. I Dansk Industris årlige undersøgelse rykker vi tre pladser frem og indtager nu en 9. plads blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner.
 
Det er et resultat, jeg er både glad for og stolt af. Vores politiske ambition er, at vi skal være blandt landets absolut bedste på erhvervsområdet. Hver eneste dag arbejder vi målrettet for at skabe de bedst mulige rammer for, at virksomhederne på Skiveegnen kan udvikle sig, investere og skabe arbejdspladser.
 
DI’s undersøgelse viser, at vi står stærkt på flere områder. Men den peger også på udfordringer. En af de største er infrastrukturen. Gode forbindelser for både mennesker og varer er en grundlæggende forudsætning for virksomheders konkurrenceevne. Derfor sætter vi alle sejl til for at påvirke politikerne på Christiansborg og få de nødvendige investeringer i infrastrukturen på vores egn.
 
Der er brug for større geografisk balance i de statslige investeringer, så vækstpotentialet i hele landet bliver understøttet.
 
I dette nyhedsbrev giver vi blandt andet ordet til en virksomhed, der – ligesom mange andre på egnen – lever med de infrastrukturelle udfordringer og heldigvis har valgt at blive.
 
For en plads i top 10 er ikke et mål i sig selv. Det vigtigste er, at I oplever Skiveegnen som et godt sted at drive og udvikle virksomhed. God læselyst.

Venlig hilsen
Alfred Brunsgaard
Borgmester i Skive Kommune

Frank manglede en mekaniker – Virksomhedsservice fandt Michel

Michel Shilling og Frank Nielsen, Bakkegårdens Autoværksted
 
Da 31-årige tyske Michel Schilling flyttede til Skive med sin kone, søgte han arbejde som automekaniker. Samtidig havde Frank Nielsen brug for flere hænder på sit autoværksted i Glyngøre. Virksomhedsservice kendte begges behov – og kunne se et muligt match.
 
Michel Schilling flyttede til Skive i november 2025, fordi hans kone, der er havbiolog, havde fået sit drømmejob på Mors. Selv er han uddannet automekaniker og regnede med, at det ville være en smal sag at finde arbejde på et autoværksted nær Skive.
 
Det viste sig at være sværere end forventet. Michel besøgte samtlige autoværksteder i Skive, men beskeden var den samme:
 
- Bliv bedre til dansk, så har vi måske et job til dig.

Gennem sprogskolen i Skive fik Michel kontakt til Virksomhedsservice, som tilbyder PARTNER JOBmatch til ledige ægtefæller og samboende partnere.
Læs hele artiklen
 

HEM Denmark prioriterer Skiveegnens uundværlige arbejdskraft over motorveje

Selvom HEM Denmark har kunder i hele landet, har de valgt at bygge deres nye domicil i Skive. For dem er medarbejderne den vigtigste del af deres succes, og dem flytter de ikke væk fra.
Klik på billedet for at se video med HEM
 

Skab udvikling med puljemidler: Mød erhvervskonsulent Christopher Gade

Christopher Gade, Business Skive
 
Sidste år hentede virksomheder i Skive Kommune over 60 millioner kroner hjem fra forskellige puljer med hjælp fra Business Skive. Erhvervskonsulent Christopher Gade hjælper virksomheder med at finde de rette puljer og komme godt fra start med udviklingsprojekter.
 
Han har specialiseret sig i EU’s puljemidler:
  • Eksport – få hjælp til fx markedsanalyser, salgskanaler og strategi, hvis virksomheden vil ind på nye markeder 
  • Bæredygtighed – arbejd med fx ESG-dokumentation og cirkulær økonomi
  • Vækstpilot – få tilskud til en ny medarbejder, der skal løse udviklingsopgaver i virksomheden
  • Digitalisering – sæt gang i udvikling inden for fx cybersikkerhed, AI og produktion
  • Strategi og ledelse – få hjælp til fx strategiplaner, generationsskifte og ejerskifte
Puljerne er målrettet udvikling – ikke almindelig drift. Christopher Gade hjælper med at afklare virksomhedens behov, finde relevante muligheder og kvalificere ansøgningen.
 
Tøv ikke med at kontakte Christopher Gade, hvis din virksomhed har et udviklingsprojekt på tegnebrættet. Som han siger:
 
– Jo tættere vi er på hinanden, jo nemmere bliver det at skabe de rigtige løsninger.
Kontakt Christopher
 

Kommunaldirektøren: Fra tilknytning til bosætning

Kommunaldirektør Thomas Lindberg
 
En vigtig del af arbejdet med Skiveegnens udvikling handler om mennesker. Om at tiltrække dem, skabe relationer og give dem anledning til at se en fremtid her.

Med flere værnepligtige og længere værnepligt rummer Skive Kaserne et stort bosætningspotentiale. Derfor styrker vi indsatsen målrettet værnepligtige og officerer med fokus på kendskab, engagement og tilknytning. Mød sergent Una Plesner og hendes historie længere nede i nyhedsbrevet.

Samtidig har vi stærkt fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Derfor inviterer vi studerende med tekniske, produktionsrettede og internationale kompetencer tættere på vores virksomheder og de karrieremuligheder, der findes på Skiveegnen. Den indsats kan du også læse mere om her i nyhedsbrevet.
 

26-årig sergent er rollemodel for bosætning i Skive

Da Una Plesner som 20-årig flyttede fra Tilst ved Aarhus til Skive for at aftjene sin værnepligt, kendte hun hverken byen eller området. Seks år senere har hun boet sammenlagt fem år i sin egen lejlighed i Skive – og byen har fået en særlig plads hos hende.
 
Nu bruger Skive Kommune hendes erfaringer i et nyt samarbejde med kasernen. Målet er at få de mange unge værnepligtige ud i byen og vise dem, hvad Skiveegnen har at byde på – også som et sted at bo, arbejde og skabe sig en hverdag.
Una Plesner, Forsvaret. Gå til interview
Læs hele artiklen
 

NG Metal fik nye perspektiver – og satte Skive på Mathias’ Danmarkskort

Hvordan sikrer man, at vigtig information følger med gennem hele virksomheden – fra den første aftale med kunden til det færdige produkt?

Det var den udfordring, NG Metal stillede en gruppe studerende, da Skive Kommunes vækstteam hos Business Skive inviterede til Case Competition på Skive College.

NG Metal har hovedsæde i Balling og producerer metalprodukter som underleverandør til en række forskellige brancher. Virksomheden forventede ikke en færdig løsning på én dag, men håbede på nye perspektiver – og ikke mindst på at skabe kontakt til mulige fremtidige medarbejdere.      

- De studerende ser på udfordringen med andre øjne. Samtidig får vi mulighed for at vise, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Vi har løbende praktikanter og er hele tiden optaget af at finde nye talenter, siger Regner Ditlev Dahl, Co-CEO for Operations & Commercial Affairs hos NG Metal.

En af de studerende var Mathias Vestergaard, der læser Global Business Engineering på femte semester på Aalborg Universitet. Inden arrangementet havde han aldrig sat sine ben i Skive.
Læs hele artiklen
 

Vil din virksomhed tage socialt ansvar?

Ansætte ledige langt fra arbejdsmarkedet, fastholde medarbejdere og forebygge sygefravær. Husk det er nu, du skal tilmelde din virksomhed til CSR Skive.
 
 
Mand med arm på en anden mands skuldre
Læs mere om CSR Skive

Snart inviterer vi vores unge ”Hjem til jul"

Sparekassen Danmark sørger for gratis transport, Hancock lægger rammer og drikkevarer til og kommunen står for maden. Din virksomhed kan give sponsorstøtte eller dukke op og møde fremtidens arbejdskraft.
Hjem til jul arrangement
Læs mere om mulighederne

Hold dig opdateret på LinkedIn

Hvis du gerne vil læse flere gode nyheder fra Skive Kommune, vil vi gerne opfordre dig til at følge med på LinkedIn, hvor vi deler spændende nyheder og information målrettet erhvervslivet:
Her får du nyheder om projekter og udvikling, nye tiltag fra kommunen, og hvad der ellers rører sig i det lokale erhvervsliv. 
Følg Skive Kommune
Her bliver du opdateret med nyttige informationer, nyt fra bl.a. CSR-Skive, samt arrangementer og initiativer målrettet din virksomhed og dine medarbejdere.
Følg Jobcenter Skive

Tilmeld dig ErhvervsNyt

Hvis du ikke allerede modtager dette nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her. Det udkommer 2 gange årligt. 
Tilmeld dig ErhvervsNyt
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet